Vogelius Coaching

Fredi Falk Vogelius

Chefkonsulent med speciale inden for coaching, MBTI & JTI, samt projektledelse.

Fredi er uddannet Ba.Sc.E.E. og derudover ICF professionel certificeret coach (PCC-niveau), uddannet fra The Coaches Training Institute (CTI) i London og medlem af ICF (International Coach Federation).

Han har de sidste 10 år arbejdet intensivt med personvurdering og er certificeret i brugen af testværktøjerne Wave Professional Style, CPI og 16PF. Han er NLP Master Practitioner fra Dansk NLP Institut v/Ole Vadum Dahl og Tad James fra USA, samt autoriseret i MBTI Trin I og II, JTI. Derudover er han certificeret hos FranklinCovey til at undervise i De 7 Gode Vaner samt Speed of Trust og er associeret partner i FranklinCovey. I sin coaching arbejder Fredi inden for rammerne af ICF’s 11 kernekompetencer og anvender bl.a. forskningsbaseret viden fra såvel hjerneforskningen, positiv psykologi og Core Dynamics Coaching.  Han er godkendt assessor for ICF og fungerer som dansk censor på ICF godkendte  coachuddannelser i Danmark. Pharmadanmark har valgt Fredi som deres samarbejdspartner og coach og tilbyder individuelle coachingforløb for alle Pharmadanmarks medlemmer i Danmark.

Fredi har gennemgået den omfattende CTI Leadership træning i Spanien med Henry Kimsey-House, som endvidere har været hans mentorcoach. I 2008 har han gennemført en intensiv træning og undervisning af Tom Stone i  Core Dynamic Coaching og i brugen af WaveMaker metoden, som er en af de mest effektive metoder til opløsning af stress og præstationsangst. Han har de sidste 18 år arbejdet med udvikling af organisationer, processer og mennesker via ledelses- og medarbejderudvikling, coaching, projektledelse, procesoptimering og kommunikation. Fokus har været at skabe lærende organisationer, der udvikler engagement og ansvarsfølelse.

Tidligere har han via sine 12 års erfaring som projektleder erfaret, at kodeordene er god planlægning med tydelig målsætning og smittende engagement således, at alle projektets deltagere forpligter sig. Denne erfaring videregives med et højt energiniveau på bl.a. kurserne i projektledelse.

Han har udgivet to bøger på forlaget Libris omkring typologi i praksis, dels omkring valget af det rigtige job og dels i forbindelse med coaching og ledelse.

Som person er han god til at skabe kontakt til mennesker og bevæger sig efter 30 års erfaring hjemmevant på alle niveauer i en organisation. Via hans stil skaber han energi og begejstring både som underviser og konsulent. Fredi har senest været ansat som konsulent hos Strandgaard Consulting A/S og Rambøll Business Management A/S.

Kontakt

 

Fredi Falk Vogelius

Email: ffv@nymand-vogelius.dk

Mobil: 4050 3911

 

Vogelius Coaching® | Alle rettigheder © 2013 | Tlf. 40503911 | www.vogelius-coaching.dk